Loading Events

Mandag i uge 42 (efterårsferien)

Efterårsferien nærmer sig og traditionen tro afholder Kulbaneparkens Venner igen dragedag. Mandag den 16. oktober vil der igen flyve drager rundt i Kulbaneparken, og for de mindste starter vi allerede klokken 10 hvor vi byder på varm kakao og hjemmebagte boller. Vi har stadig drager man selv kan få lov til at tegne eller male på, og selvfølgelig også flyve med. Hvis man hellere vil flyve med en af de mange færdige drager er det selvfølgelig også muligt.

Klokken 13 vil vi åbne for de lidt større – selvfølgelig også med kakao og boller og vi regner med at slutte omkring klokken 16.

Vi håber at rigtig mange vil slutte op om vores dragedag – vi mangler i hvert tilfælde ikke drager.

Vil du være med til at skænke kaffe, servere boller eller hjælpe med at bygge drager? Skriv til kulbaneparken@gmail.com, hvis du vil hjælpe.

Go to Top